Hvad er Osteopati?
Osteopati er en behandlingsform med fokus på hele kroppen. Behandlingen tager udgangspunkt i de traditionelle sundhedsvidenskabelige fag, som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik og patologi. Tanken bag den helhedsorienterede tilgang til kroppen ligger til grunde i filosofien om, at hvis kroppen korrigeres mekanisk vil selvhelingsmekanismerne i den indtræde.
Osteopatiens oprindelse
Osteopatien blev opstartet i 1874 af den amerikanske læge Andrew Taylor Still, da han ikke fandt den daværende medicinske behandlingsform tilstrækkelig. Still fandt at manuel behandling af kroppes forskellige væv (hud, muskler, blodåre, lymfen, nerver, osv.) kunne have en påvirkning på både fysiske og psykiske ubalancer og sygdomme. Derfor udviklede Still sit eget behandlingssystem, Osteopati, med udgangspunkt i manuel behandling af kroppens struktur og funktion.
Osteopatisk behandlingsforløb
Første konsultation starter med en grundig samtale og derefter en undersøgelse af hele kroppen. Formålet med undersøgelsen er at finde den symptomgivende struktur og kroppens kompensationsmønster, hvilket forårsager smerterne. Ud fra fund laves en behandlingsstrategi for det videre forløb, som er tilrettelagt til den enkelte patient.
Teknikker
Under en osteopatisk behandling anvendes forskellige teknikker til at genskabe balance i kroppen, en behandling kan bestå af f.eks.:
-
- Manipulation
- Muskel-energi teknikker
- Mobiliseringer
- Fascieudspænding
- Cranio-sacrale teknikker
Kroppen kan have dysfunktion i forskellige strukturer i kroppen, så udover behandling af muskler og led, kan der også indgå behandling af f.eks. kranie, nervevæv, arvæv og bindevæv, som kan have indflydelse på restriktioner af forskelligt væv og derved udløse symptomer et givent sted i kroppen.
I Osteopati betragtes kroppen, som nævnt, som en sammenhængende mekanisme, hvor alle dens strukturer kan påvirke hinanden. Så for at opnå den mest fyldestgivende behandling, med bedst mulig langvarige effekt, lægges der ved en osteopatisk behandling stor vægt på at se kroppen som en helhed.